Forside
Hvorfor syge søer
Iltning
Mikroorganismer
Fiskemanipulation
Muslinger
Plantemanipulation
Halm
Aluminium
Oprensning
Gravning af sø
Spørgsmål
Konsultation
Butikken
Fotos
Artikler






Sødoktoren
Særslevvej 2
4850 Stubbekøbing
Mobil 24 91 55 98
bn@soedoktoren.dk

Plantemanipulation

- hvordan virker det?

Plantemanipulation går ud på at forbedre tilstanden i en sø ved at regulere planterne i og omkring søen. Rens vandet med planter. Det er en billig og naturlig metode. Den virker efter følgende princip: For meget næring i vandet giver grobund for alger, som gør vandet uklart. Tilsæt planter, giv dem lys, og de vil vokse og optage næring i konkurrence med algerne. Et kilo flere planter betyder et kilo færre alger. Jo færre alger, des renere vand.

Plantemanipulation kan sættes i værk på følgende områder:

• Plantefilter
• Grødeskæring
• Bundplanter
• Træer og buske
• Bræmmer

Plantefilter

Et plantefilter består af et område med lavt vand, som er tæt bevokset med vand- eller sumpplanter. Når man anlægger en havedam, eller graver en ny sø, er det en god idé at anlægge et afsnit, som kan fungere som plantefilter.

Vandet kan recirkuleres med pumpe, og løbe retur gennem et kunstigt vandløb i haven. Dam, plantefilter og bæk er således en del af haveanlægget. En gravet sø kan eventuelt udformes som et 8-tal, hvor det ene afsnit er sø, og det andet plantefilter. En eng, der oversvømmes om foråret, fjerner også næring fra søvand, og fungerer derved på lignende måde som en slags plantefilter.



Plantefilter med brøndkarse til rensning af vand fra dambrug (Døstrup Dambrug)

Man kan beregne, hvor stort plantefilteret skal være for at kunne rense søvandet. Det afhænger af vandets indhold af næringsstof, primært fosfor, samt belastningen fra fiskefoder og eventuel andegødning. Hvis vandet ikke er alt for forurenet, vil et plantefilter på ¼ af søarealet ofte være passende. Fodres fisk, eller er der ænder, skal der mere til.

Eksempel:
En middel forurenet dam med 0,2 milligram P/liter, som skal renses.
1 kbm vand indeholder 0,2 gram P
1 kbm plantefilter indeholder 1 kilo plantemasse med 1 gram P
1 kbm plantefilter kan rense 5 kbm søvand
For at få den fulde effekt af et plantefilter, må man fjerne plantemassen en eller to gange om året. Gør man ikke det, vil planterne frigøre de optagne næringsstoffer til vandet, når de rådner, og opløses om vinteren.

Grødeskæring

Grødeskæring kan være et middel til at skaffe åbent vand i en sø, hvor vandplanterne har bredt sig kraftigt. Planterne renser ganske vist vandet for næringsstoffer. Men i den tætte plantemasse opstår også iltsvind. Sætter man ruser i en sådan sø, fanger man ofte døde fisk og flodkrebs, som er kvalt af iltsvindet, der er værst om natten.
Slåning kan foretages med le på lavt vand, eller med en bådmonteret grødeskærer på dybere vand.
Det er hensigtsmæssigt at fjerne grøden efter slåning. Både for at undgå iltsvind ved forrådnelse og for at fjerne næringsstoffer fra søen.

Trådalger

Trådalger kan fjernes med en rive eller greb. I en periode med varmt og solrigt vejr flyder algerne op, og lægger sig som en måtte i vandskorpen. Når algemåtterne blæser ind mod en af bredderne, er det nemt at fjerne dem. Får algerne lov at blive liggende i søen vil de hurtigt danne et tykt lag sort slam, som kvæler muslinger og andre bunddyr. Lad ikke de oprensede alger ligge ved søen. Brug dem som kompost eller gødning til haven.

T-formet grødeskærer til slåning af vandplanter under vandoverfladen. (Statens Naturvårdsverk).













Pianotråd kan bruges til slåning af åkander under vandoverfladen. (Statens Naturvårdsverk).

Bundplanter

Bundplanter er tegn på en sø i god helbredstilstand. Planterne er også med til at stabilisere søen i den klarvandede tilstand. Sammenligner man søer med samme næringstilstand, så er vandet renere i søer med bundplanter end i søer uden. Man kan ikke rense en sø ved blot at udsætte bundplanter. Det skyldes, at planterne ikke kan klare sig i konkurrence med algerne, hvis vandet er næringsrigt. Vil man derfor forbedre en sø, så bliver man nødt til først at bringe vandets næringsindhold ned på et lavt niveau, omkring 0,1 milligram P/liter. Dernæst kan man hjælpe planterne med at etablere sig i søen. I store søer findes planterne som regel i forvejen, blot i lavt antal. Bliver forholdene gunstige, breder planterne sig igen. Det skal man ikke regne med sker i små søer, især ikke hvis det er en ny sø eller vandhul gravet i en have eller en mark. Her må planterne udsættes.

1. Tager næringsstoffer fra alger
   
2. Skygger for alger
   
3. Producerer ilt til bundvandet
   
4. Giver grobund for vandrensende bakterier
   
5. Giver skjul for dyreplankton, så de ikke så let fanges af fisk
   
6. Favoriserer aborrer frem for skaller
   
7. Giver skjul for små aborrer og gedder
   
8. Giver gode forhold for muslinger, snegle og algeædende dyr
   
9. Stabiliserer bunden mod ophvirvling
   
10. Kan udskille kampstoffer, som hæmmer alger

Træer og buske

Træer ved en sø kan være både godt og skidt. Bøg, ahorn og ask giver stort bladfald. der kan nemt komme en centimeter mudder om året fra de nedfaldne blade. Mudderet giver iltsvind og virker som gødning i søen. Ved anlæg af nye søer anbefaler man derfor, at træer holdes på afstand. Skygge fra små træer og buske kan være med til at favorisere kildemos (skyggeplante) og holde trådalger nede (lysplanter). Elletræer og pil er egnede til dette formål. Specielt gråpil, som skæres ned jævnligt, så de ikke bliver for dominerende.

Bræmmer

Dyrket jord tæt på en sø er dårligt. Hvad enten det er køkkenhave eller mark. Det kan ikke undgås, at noget af den anvendte gødning havner i søen, hvor det giver problemer med alger. Der er lovkrav om 2 meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og søer på landbrugsjord. Netop for at skåne vandet for næringsstoffer og sprøjtemidler. Græsbevokset jord er effektivt til at modvirke, at næringsstoffer udvaskes, eller at næringsrig jord skyller ud i vandet ved kraftig regn. En græsplæne vil også være et effektivt værn mod gødning fra jorden omkring søen.

Links

Døstrup Dambrug
Bundplanter