| |
|
Forside |
Plantemanipulation- hvordan virker det?
Plantemanipulation går ud på at forbedre tilstanden i en sø ved at
regulere planterne i og omkring søen. Rens vandet med planter.
Det er en billig og naturlig metode. Den virker efter følgende
princip: For meget næring i vandet giver grobund for alger, som
gør vandet uklart. Tilsæt planter, giv dem lys, og de vil vokse og
optage næring i konkurrence med algerne. Et kilo flere planter
betyder et kilo færre alger. Jo færre alger, des renere vand.
PlantefilterEt plantefilter består af et område med lavt vand, som er tæt
bevokset med vand- eller sumpplanter. Når man anlægger en
havedam, eller graver en ny sø, er det en god idé at anlægge et
afsnit, som kan fungere som plantefilter. GrødeskæringGrødeskæring kan være et middel til at skaffe åbent vand i en sø,
hvor vandplanterne har bredt sig kraftigt. Planterne renser ganske
vist vandet for næringsstoffer. Men i den tætte plantemasse
opstår også iltsvind. Sætter man ruser i en sådan sø, fanger man
ofte døde fisk og flodkrebs, som er kvalt af iltsvindet, der er værst
om natten.
TrådalgerTrådalger kan fjernes med en rive eller greb. I en periode med
varmt og solrigt vejr flyder algerne op, og lægger sig som en
måtte i vandskorpen. Når algemåtterne blæser ind mod en af
bredderne, er det nemt at fjerne dem. Får algerne lov at blive
liggende i søen vil de hurtigt danne et tykt lag sort slam, som
kvæler muslinger og andre bunddyr. Lad ikke de oprensede alger
ligge ved søen. Brug dem som kompost eller gødning til haven. BundplanterBundplanter er tegn på en sø i god helbredstilstand. Planterne er også med til at stabilisere søen i den klarvandede tilstand. Sammenligner man søer med samme næringstilstand, så er vandet renere i søer med bundplanter end i søer uden. Man kan ikke rense en sø ved blot at udsætte bundplanter. Det skyldes, at planterne ikke kan klare sig i konkurrence med algerne, hvis vandet er næringsrigt. Vil man derfor forbedre en sø, så bliver man nødt til først at bringe vandets næringsindhold ned på et lavt niveau, omkring 0,1 milligram P/liter. Dernæst kan man hjælpe planterne med at etablere sig i søen. I store søer findes planterne som regel i forvejen, blot i lavt antal. Bliver forholdene gunstige, breder planterne sig igen. Det skal man ikke regne med sker i små søer, især ikke hvis det er en ny sø eller vandhul gravet i en have eller en mark. Her må planterne udsættes. ![]() Bundplanternes mange virkninger:
Træer og buskeTræer ved en sø kan være både godt og skidt. Bøg, ahorn og ask giver stort bladfald. der kan nemt komme en centimeter mudder om året fra de nedfaldne blade. Mudderet giver iltsvind og virker som gødning i søen. Ved anlæg af nye søer anbefaler man derfor, at træer holdes på afstand. Skygge fra små træer og buske kan være med til at favorisere kildemos (skyggeplante) og holde trådalger nede (lysplanter). Elletræer og pil er egnede til dette formål. Specielt gråpil, som skæres ned jævnligt, så de ikke bliver for dominerende.
Ved denne sø er der både træer og græs ved bredden. Træerne giver skygge, som favoriserer kildemos. Græsset er effektivt til at modvirke udvaskning af næringsstoffer til vandet. BræmmerDyrket jord tæt på en sø er dårligt. Hvad enten det er køkkenhave
eller mark. Det kan ikke undgås, at noget af den anvendte gødning
havner i søen, hvor det giver problemer med alger. Der er lovkrav
om 2 meter dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og søer på
landbrugsjord. Netop for at skåne vandet for næringsstoffer og
sprøjtemidler. Græsbevokset jord er effektivt til at modvirke, at
næringsstoffer udvaskes, eller at næringsrig jord skyller ud i vandet
ved kraftig regn. En græsplæne vil også være et effektivt værn
mod gødning fra jorden omkring søen.
Links |