Forside
Hvorfor syge søer
Iltning
Mikroorganismer
Fiskemanipulation
Muslinger
Plantemanipulation
Halm
Aluminium
Oprensning
Gravning af sø
Spørgsmål
Konsultation
Butikken
Fotos
Artikler






Sødoktoren
Særslevvej 2
4850 Stubbekøbing
Mobil 24 91 55 98
bn@soedoktoren.dk

Hvorfor søer bliver syge

- ofte er årsagen for megen næring, for mange fisk eller for mange planter.

For megen næring

Afløbet fra køkkenvasken. Spildevand fra stald og møddingplads. Drænvand fra markerne, Jord og affald brugt som fyld i en mergelgrav. Kilderne til forurening af søvand er mange, og kan være vanskelige at opspore. Symptomerne er derimod nemme at få øje på. Grønt og uklart vand af alger. Overfladen dækket af trådalger, andemad og flydebladsplanter. Kraftig og frodig rørsump ved bredden. Sort mudder og mangel på bundplanter. Iltsvind om sommeren og under isen om vinteren.I det hele taget ikke noget godt sted at være fisk.

Der er tre måder, hvorpå man ret nemt kan bedømme den økologiske tilstand af en sø:

(1) Sigtmåling består i at måle vandets sigtbarhed med en hvid skive, der sænkes ned, til den netop forsvinder af syne. Rene søer har sigt over 1 meter. Ofte 2-3 meter.







(2) Kemisk analyse af fosfor. Vandprøven skal tages fra bunden, eller alternativt udtages om vinteren. Er der mere end 0,1 milligram P/liter, er det tegn på forurening.
Billedet viser fosfor analyse af vandet fra en drænbrønd. Vandprøven tilsættes en fremkalder, der farves blå af fosfor. Analysen fortæller, hvorfor det ikke vil være nogen god idé at lede dette drænvand ud i en sø. Drænvandet indeholder for megen fosfor.





(3) Prik med en pind i bunden. Sort mudder, som frigør sumpgas med rådden lugt, er tegn på forurening. På billedet frigøres dyndgas fra mudderet.
Genopretning må nødvendigvis starte med, at man opsporer kilden til forurening, og fjerner den. Tilførslen af spildevand skal stoppes, og dræn skal føres uden om.
Er det er en mindre forurening, som måske kun har varet få år, kan vandet renses ved beluftning, mikroorganismer, fiskemanipulering, plantemanipulering, muslinger, halm.
Har forureningen stået på i mange år, er de tilførte næringsstoffer ophobet i mudderet, hvorfra de opløses og gøder vandet. Søen bliver derfor ikke ren, selv om forureningen er stoppet. Vil man rense sådan en sø, er man nødt til at gribe til skrappere midler. Oprensning af mudder, tørlægning eller kemisk behandling.

For mange fisk

For mange fisk - især karpefisk som skaller, karusser, brasen, guldfisk - og for få rovfisk gør søvandet grønt. Også selv om indholdet af næringsstoffer er lavt, og vandkvaliteten god. I små søer og damme er fiskene ofte udsat af drenge. Uden rovfisk til at holde sig nede formerer fiskene sig, og bliver så mange, at der ikke er føde nok til dem i søen. De udvikler dværgformer, der kaldes tusindbrødre. Vandet bliver grønt af alger, fordi fiskene spiser de smådyr (dafnier, vandlopper), som ellers skulle holde algerne nede. Forurening kan også påvirke økologien i en sø, så der bliver overvægt af karpefisk og for få rovfisk. Efter at kilden til forurening måske senere er blevet fjernet, og vandkvaliteten forbedret, bliver søen ved med at være grøn og uklar på grund af forkert fiskesammensætning. En sådan sø er et dårligt fiskevand, fordi de værdifulde rovfisk er i undertal.

Genopretning består i at opfiske skaller og/eller udsætte gedder. Metoden kaldes biomanipulation. Det er den mest benyttede metode til sø-genopretning her i landet. Vandets sigt bliver ofte mere end fordoblet samme år, skallerne fjernes. Det er en forudsætning, at vandets næringsindhold er lavt, under 0,1 milligram P/liter. Kan det af en eller anden grund ikke lade sig gøre at opfiske skallerne, kan udsætning af gedder også hjælpe. Blot varer det nogle år, før virkningen ses i form af renere vand.



Dafnier filtrerer alger fra vandet

For mange planter

Vandplanter kan optræde som ukrudt i en sø på lignende måde som ukrudt på landjorden, eller græs i en plæne, der ikke bliver slået. Det er faktisk en naturlig udvikling for enhver sø, at den før eller siden vil blive fyldt med døde planterester i form af tørv. Det kaldes tilgroning, og slutter for søens vedkommende med at sumpplanter, buske og træer vokser ud over og dækker den tidligere vandflade. Søen har udviklet sig til en skovsump eller - hvis der er afgræsning - til en eng. Næringsstoffer fra dræn eller spildevand sætter skub i plantevæksten. En mindre, lavvandet sø kan på den måde gro til på 10 år, hvor det under naturlige forhold vil tage måske 1000 år.
Billedet viser en hedesø i færd med at gro til.

Flydebladsplanten svømmende vandaks optræder som ukrudt i søer på lignende måde som skvalderkål i haver. I lavvandede søer kan den helt lukke vandoverfladen, så bundplanterne kvæles.

På det stadie i tilgroningen, hvor planterne fylder søen fra top til bund, minder de økologiske forhold meget om forurening. På bunden dannes mudder, og i den tætte plantemasse opstår nemt iltsvind. I denne situation kan pleje bestå i at slå grøde og fjerne afklippet. I små søer og damme er det en overkommelig opgave, der kan løses med dertil indrettede maskiner. Ved en årlig grødeskæring kan tilgroningen forsinkes og søen bevares med frit vandspejl i mange år.
Kraftig plantevækst i en sø behøver ikke være et onde. De mange vandplanter tager næring fra vandet, så algerne holdes nede. Hvis vandplanterne fjernes helt, overtages pladsen af planktonalger og trådalger, hvilket forværrer leveforholdene i søen.