|
Forside
Hvorfor syge søer
Iltning
Mikroorganismer
Fiskemanipulation
Muslinger
Plantemanipulation
Halm
Aluminium
Oprensning
Gravning af sø
Spørgsmål
Konsultation
Butikken
Fotos
Artikler
Sødoktoren
Særslevvej 2
4850 Stubbekøbing
Mobil 24 91 55 98
bn@soedoktoren.dk
|
Iltning
- hvordan virker det?
Iltning eller beluftning er en effektiv metode til at forbedre vandkvaliteten og
sikre god økologisk tilstand i en næringsrig sø. Gennem en
slange pumpes luft ned til en diffusor på bunden. Diffusoren frigør
små bobler, som trækker en vandsøjle med sig op til overfladen.
På samme måde som i et akvarium. På den måde iltes vandet,
samtidig med at søens vand omrøres fra top til bund. Det er især omrøringen,
der giver iltningseffekten, og i mindre grad opløsning af ilt fra luftboblerne.
Beluftning har mange virkninger i en sø. Først og fremmes iltes
bundvandet. Når der er ilt ved bunden, bliver fosfor bundet til
jernforbindelser i sedimentet. Det betyder igen, at der er mindre
fosfor til rådighed til alger. Færre alger giver klart vand og lys til
bundplanter. Ilt ved bunden betyder, at mikroorganismer og dyr
kan foretage en effektiv nedbrydning af døde alger og
planterester. Derfor dannes ikke ret meget slam.
Alt ialt en levende sø med gode forhold for fisk, vandinsekter,
krebsdyr og planter.
I næringsrige søer opstår ofte iltsvind. Også i små søer på kun 2-3 meters dybde. Det opstår om sommeren,
hvor der dannes et lag af varmt vand oven på et lag af køligt bundvand. Så længe
lagdelingen varer, er bundvandet forhindret i at optage ilt fra
atmosfæren. Hvis der så er et dagligt forbrug af ilt ved forrådnelse
af slam og planterester, er det kun et spørgsmål om tid, før
bundvandet løber tør for opløst ilt. Noget lignende kan ske om
vinteren under langvarig isdække, hvor det er isen, der forhindrer
vandet i at blive iltet fra luften.
Når der er iltsvind ved bunden, bliver fosfor ikke bundet til
jernforbindelser i sedimentet. I stedet opløses det, og breder
sig op i overfladevandet, hvor det stimulerer algevæksten, så
vandet bliver grønt og uklart. Det giver igen mørke på bunden, så
eventuelle bundplanter ikke kan danne ilt ved fotosyntese.
Forholdene ved bunden forværres yderligere. Planterester bliver
ikke nedbrudt. Der ophobes sort slam. Gæring producerer giftige
luftarter, der kan give pludselig fiskedød (bundvending).
Vindmølle belufter fra Koenders i Canada
(Canadianpond.ca)
Som luftpumpe kan man benytte eldreven pumpe, som
anbringes på en holder eller i en kasse ved bredden. En sådan el-pumpe koster omkring 5000 kroner.
Hertil kommer luftslanger og diffusorer til omkring 1000 kroner. Man kan selv fremstille luftslanger
og diffusorer af haveslange, og på den måde få en billigere løsning. Udgiften til strøm beløber sig
til 5 kroner i døgnet, eller 150 kroner om måneden. Der skal kun iltes i sommerhalvåret. Om vinteren
skal pumpen opbevares inden døre.
I Canada kan man købe små vindmølledrevne maskiner. En vindmølle maskine er dyrere end en el-dreven pumpe,
fordi man skal betale for både vindmøllepumpen og vindmølletårnet. Desuden er der udgift til fragt fra Canada.
|