Forside
Hvorfor syge søer
Iltning
Mikroorganismer
Fiskemanipulation
Muslinger
Plantemanipulation
Halm
Aluminium
Oprensning
Gravning af sø
Spørgsmål
Konsultation
Butikken
Fotos
Artikler






Sødoktoren
Særslevvej 2
4850 Stubbekøbing
Mobil 24 91 55 98
bn@soedoktoren.dk

Artikler

Når isen har ligget to måneder, slipper ilten ofte op. Det kan blive fatalt for fisk eller flodkrebs. De bliver simpelt hen kvalt.
Med et iltnings-system i sin sø løser man nemt dette problem. Ved optræk til iltsvind under isen, tænder man for strømmen, hvorefter en søjle af bobler stiger op, og smelter isen. Efter en dag er der smeltet en stor våge. Efter 2-4 dage er hele søen isfri, og vandet atter ladet op med ilt.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 1, januar 2007.

Oversigt over mindre og større løsninger til vandmiljøet. Også ting, man blot kan lade være med at gøre for på den måde at sikre rent vand i sin sø.


















Vejledning til at udføre miljøtilsyn på en sø. Giv karakter til en række faktorer, tæl karaktererne sammen, og beregn søens kondital på en skala fra 0 til 24. Af vejledningen kan du umiddelbart se, hvad der er godt og skidt for vandmiljøet. Du har mulighed for at forbedre din sø's vandmiljø ved at ændre på nogle af faktorerne. For eksempel rydde træer og buske og etablere græsbræmme omkring søen.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 2, april 2009.
Skema til kondital kan hentes her:
Kondital skema (word)
Foto vejledning kan hentes her:
Foto vejledning (pdf)









Den billigste og mest effektive måde til at sikre rent vand i en sø er at holde næringstilførslen til søen på et minimum. Man skal kort og godt undgå at forurene søen. Hvis søen ikke modtager forurening eller næringsrigt vand, er den selv-rensende, og kan holde sig ren i uendelig tid fremover.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 1, januar 2009.















Iltning af en sø svarer til motion for et menneske. Når der er gode iltforhold ved bunden, vækkes søens naturlige mikroorganismer til live, og begynder at nedbryde mudder. Omkring 5 centimeter mudder om året kan nedbrydes på den måde. Tilsvarende bevirker motion hos et menneske, at kroppens iltoptagelse øges. Den ekstra ilt bruger kropscellerne til at forbrænde fedt, så personen taber i vægt. Iltning og motion fremmer også sundhedstilstanden generelt, både i en sø og hos et menneske.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 4, oktober 2008.











Selv om tilførslen af spildevand til Furesøen i dag er nede på næsten samme niveau som for hundrede år siden, kniber det stadig med at få vandet lige så rent som dengang. Det skyldes de mange ton fosfor, som i tidens løb har ophobet sig på bunden, og som frigøres i perioder med iltsvind. Nu renser man vandet ved at ilte bundvandet. Iltningen kan nemlig bremse frigørelsen af fosfor fra bundsedimentet, så algerne får mindre at leve af, og vandet bliver renere.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 4, oktober 2008.












Engsøer er lavvandede søer, der anlægges med det formål at tilbageholde næring i åvand, før det løber ud i en større sø. Noget af fosforen i åvandet optages af vandplanter, og bundfældes i mudderet i engsøen. Tilbageholdelsen af fosfor er størst, når søen er ny, men ser ud til at aftage med årene.
Artikel fra Mikroben nr. 37, februar 2007.















Udsætning af krebs i naturlige søer kræver tilladelse. Er søen uden afløb, gælder naturbeskyttelsesloven, hvor det er kommunen, der skal give tilladelse. Er søen med afløb, gælder fiskeriloven, hvor det er fiskeridirektoratet, der skal give tilladelse. Hvis der er padder i en naturlig sø, vil myndighederne ofte sige nej til at udsætte flodkrebs.
Artikel fra Flodkrebsen nr. 2, april 2007.